fredag den 15. februar 2019

Slowmotion

På denne skønne solskinsdag er det en uge siden, at jeg så to streger på en graviditetstest. Én uge! 7 bitte små dage. My god, det føles som minimum tre uger! Der er stadig hele to uger til den scanning, vi har booket. Det føles som evigheder!

Til gengæld var der allerede i går en på mit arbejde, der spurgte, om jeg var gravid..! Find lige en grimasse, der kan passe?

tirsdag den 12. februar 2019

Drømme & nervøsitet

Det var så fedt at se de to streger på testen i fredags og mærke den boblende lykke indeni. Men nu er nervøsiteten ved at overtage. Hvorfor mærker jeg ikke flere eller større symptomer? Plejer jeg at være lidt dårlig på dette tidspunkt i en graviditet? Burde jeg være mere træt? Er graviditeten måske ved at forsvinde? Vil vi igen ikke kunne se hjerteblink, når vi skal scannes om 2½ uge?

Åh, det føles som om, at der er 100 år til scanningen, og jeg kan på ingen måde overskue, at det går galt igen. Samtidig er det hele så surrealistisk. Tænk, hvis det virkelig bliver godt denne gang. Hvis scanninger er fine, maven vokser og det ender med, at Spiloppen bliver storebror til oktober. Wauw!

Om knap to måneder skal jeg mødes med mødregruppen. Altså Spiloppens mødregruppe. Vi holder stadig kontakten og ses to gange om året. Det er fem helt fantastiske damer, meeeen også fem damer, som alle enten har fået barn nummer 2 eller er gravid med barn nummer 2. Jeg er rosinen i pølseenden. Uoverskueligt, når nu det ikke er selvvalgt. Derfor var det også endnu mere fantastisk at se streg nummer to dukke frem på testen i fredags. Tænk, hvis jeg kunne fortælle om en vellykket nakkefoldsscanning, når vi skal mødes. Det ville jo være intet mindre end fantastisk.

Tænk, hvor dejligt det hele kan blive. Så skal dagene bare gå hurtigt og nervøsiteten ikke få lov at tage overhånd. (Som i går, hvor jeg begyndte at græde på vej hjem i bilen, da jeg pludselig blev så bange for, at der er alligevel ikke var en rigtig graviditet i gang.)

lørdag den 9. februar 2019

OMG!



Jeg kan næsten ikke tro, det er sant. Er nærmest bange for, at jeg jinxer det, hvis jeg skriver det. 

I går var dommedag - testdag aka dagen, hvor Aunt Flo plejer at komme på besøg på klokkeslettet.
De sidste par uger har jeg igen gået og drømt om, at jeg var ved at blive gravid. Jeg har googlet, overanalyseret og håbet - men samtidig ikke rigtig troet på det, da jeg ikke har haft betydelige symptomer.

Jeg vågnede så i går og tænkte, at jeg ville teste, hvis ikke Aunt Flo meldte sin ankomst inden. Jeg tissede på "pinden" og blev straks skuffet. Der var kun én streg. Pis også. Men så da jeg skulle til at lægge testen fra mig, synes jeg alligevel, at jeg anede lidt af en ekstra streg, og nu blev den mere og mere tydelig. Der kom sgu en streg nummer to! WTF! Totalt happy og drømmende. Kan det virkelig være rigtigt? Kunne næsten ikke vente til manden vågnede. Spiloppen vågnede og kaldte - han kom ind i vores seng og efter lidt tid hoppede jeg ind i mellem ham og min mand. Jeg kunne ikke vente længere med at fortælle om resultatet. Min mand blev også ovenud glad, og nu går vi og drømmer sammen. 

Jeg kan godt mærke, at han er ekstra nervøs denne gang. - For at det endnu en gang ikke lykkes og vi skal starte forfra igen igen og ikke vide hvornår, det så bliver. Vi har booket en tid til en tidlig scanning inde i byen om to uger. Samme sted, vi også var sidste forår - ved graviditeten med vindægget. De var super søde, tog sig god tid og allervigtigst, så var de ærlige. Så skal jeg baaaare lige ha' de to uger til at gå snappy - og helst uden dårligdom. Den glæder jeg mig virkelig ikke til.

Det hele er stadig surrealistisk, og jeg ved ikke helt, om jeg tør at tro på det. Samtidig kan jeg ikke overskue, ikke at tro på det. Det er FOR VILDT, at det er sket. Bare det, at der er kommet to streger på den test. Tænk, det er præcis fire år siden, at jeg blev gravid med Spiloppen. Så bliver der et sundt og velskabt barn ud af disse to streger, så bliver det måske på Spiloppens fire års fødselsdag. Lidt fjollet, men også skønt. For det er et ægte mirakel, at jeg lader til at være blevet gravid igen. For søren, jeg håber, at det lykkes denne gang. Første skridt: At vi kan se hjerteblink om to uger. 

mandag den 14. januar 2019

Ingen overskift, bare endnu en negativ test



Det blev selvfølgelig heller ikke min tur denne gang. Det havde du jo nok gættet. Så heldig skulle jeg ikke være. Jeg blev ikke vækket af Tante Rød, så jeg testede, men blev alligevel skuffet. Testen var bragende negativ. Ikke den mindste antydning af en streg. Så skuffende.

Jeg kan godt mærke, at jeg efterhånden bliver mere og mere påvirket af alle de fejlslagne forsøg. Jeg har i lang tid fortrængt det, skubbet virkeligheden væk og lade mig opsluge af den travle hverdag, men det bliver sværere og sværere at flygte fra. Nu er min søn 3 år og 3 måneder og der er stadig ikke en lillesøster eller -bror på vej til ham. Det gør ondt. Jeg bliver jo heller ikke ligefrem yngre. Jeg ser igen gravide overalt og kigger på familier med flere børn for at lure, hvor mange års forskel, der mon er mellem børnene.

Hvorfor skal det være så svært for os!? Jeg kan ikke forstå det. Godt nok er jeg blevet ældre, men til gengæld er min mand stoppet med at ryge siden vi fik vores søn. Det burde jo være et stort plus i fertilitetsbogen. Nu er der ligesom gået ekstra lang tid uden succes. Faktisk længere tid end der gik fra dengang jeg smed p-pillerne og til jeg endelig blev gravid med vores søn. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive. Det er deprimerende og skræmmende. Har på én og samme tid lyst til at råbe og krybe sammen under dynen.

Jeg har netop skrevet til min læge med  henblik på en ny udredning og gerne iui-forsøg, hvis det kan lade sig gøre. Er spændt på hvad hun svarer - hende lægen, der selv er mor til fire..

tirsdag den 8. januar 2019

Dreaming



Ėn dag tilbage. Dommedag i morgen. Uf. Frygter, at jeg vågner op ved at Aunt Flo ringer på døren, så jeg ikke engang når at teste. Jeg drømte i nat, at jeg testede en dag før tid, og den var positiv. Åh, de drømme. Samtidig er jeg vågnet svedende midt om natten de sidste to nætter. Det sker ellers aldrig, men er nok fordi, jeg har noget sygdom i kroppen. Synes ellers godt det måtte være et tydeligt graviditetstegn, når jeg ikke oplever andre helt tydelige tegn. Haha. Det ville være så dejligt. Det er da også noget fjollet noget, at tidlige graviditetssymptomer er meget lig symptomerne i kvindens normale cyklus. Snyd og ballade. Nu må det gerne snart blive min tur for real.

søndag den 6. januar 2019

Sunday Blues



En ægte søndag. Har ikke lyst til at tage på arbejde i morgen og starte en ny uge allerede. Er hormonel, trist og træt. Har flere gange i dag været ved at græde. I går aftes blev jeg pludselig dårlig et par timer, hvor jeg havde kuldegysninger over hele kroppen og slet ikke kunne finde ro. Så underligt. I dag er det mest lidt krassen i halsen - men også murren i underlivet og lidt kvalme nu og da.

Jeg vil SÅ gerne være gravid nu. Surprise! Meeeen det er noget underligt noget denne måned. For ind i mellem har jeg en stærk tro på, at der er noget, som er ved at sætte sig fast og gøre klar til at vokse, og andre gange, tror jeg slet ikke på det. Men hele tiden håber jeg helt åndssvagt meget. Jeg har SÅ meget lyst til at teste før tid, men ved jo, at jeg ikke får noget ud af det. Jeg må vente tålmodigt til onsdag.

På arbejdet venter en al for travl tid, og jeg kan ikke rigtig overskue hvordan jeg skal nå mine ting og samtidig få familielivet til at hænge sammen. Så ufedt. Håber på et eller andet mirakel, så jeg ting hurtigere end antaget og derfor mere.

Manden og Spiloppen er i bad og kalder - så nu vil jeg gå ud til dem, og se om jeg ikke kan skubbe noget af den søndags-tristhed væk.

tirsdag den 1. januar 2019

Fuld power på håbet

Har lige siddet og læst gamle indlæg. Tilbage fra dengang jeg mistænkte at være blevet gravid med A for næsten fire år siden. (Fire år!) Det er fjollet, men pludselig er mit håb om en kommende graviditet blevet kæmpe stort. Som i, at jeg har forventninger om, at jeg bliver gravid denne gang uden, at der er noget hold i det overhovedet - udover mine vilde tanker.  Jeg prøver at overbevise mig selv om, at mine bryster er lidt ømme, meeen det er vidst bare skøre tanker.  De er i hvert fald på ingen måde spændte eller i gang med at vokse. Pis. Jeg bliver så mega skuffet og med af det, når min mens kommer om godt en uge. For jeg vil SÅ gerne blive gravid nu og det ville være en fantastisk start på året, selvom jeg sikkert ville blive ramt at kvalme og opkast med 100 km/t. Jeg fandt de gamle indlæg frem for at genopfriske hvornår jeg oplevede de første symptomer og fik mine forhåbninger om en graviditet op. Jeg er ikke blevet meget klogere, men heller ikke mindre forventningsfuld.